Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Psalmi {Psalmi et antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Regnum tuum, * Dómine, regnum ómnium sæculórum.
Psalmus 144(10-21) [1]
144:10 Confiteántur tibi, Dómine, ómnia ópera tua: * et sancti tui benedícant tibi.
144:11 Glóriam regni tui dicent: * et poténtiam tuam loquéntur:
144:12 Ut notam fáciant fíliis hóminum poténtiam tuam: * et glóriam magnificéntiæ regni tui.
144:13 Regnum tuum regnum ómnium sæculórum: * et dominátio tua in omni generatióne et generatiónem.
144:14 Fidélis Dóminus in ómnibus verbis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:14 Állevat Dóminus omnes qui córruunt: * et érigit omnes elísos.
144:15 Óculi ómnium in te sperant, Dómine: * et tu das escam illórum in témpore opportúno.
144:16 Áperis tu manum tuam: * et imples omne ánimal benedictióne.
144:17 Iustus Dóminus in ómnibus viis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:18 Prope est Dóminus ómnibus invocántibus eum: * ómnibus invocántibus eum in veritáte.
144:19 Voluntátem timéntium se fáciet: * et deprecatiónem eórum exáudiet: et salvos fáciet eos.
144:20 Custódit Dóminus omnes diligéntes se: * et omnes peccatóres dispérdet.
144:21 Laudatiónem Dómini loquétur os meum: * et benedícat omnis caro nómini sancto eius in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Regnum tuum, Dómine, regnum ómnium sæculórum.
|
Psalms {Psalms and antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Thy kingdom, * O Lord, is a kingdom for all ages.
Psalm 144(10-21) [1]
144:10 Alle dine skabninger, Herre, takker dig, * dine fromme priser dig.
144:11 De fortæller om dit herlige kongedømme * og taler om din styrke.
144:12 De vil kundgøre hans vælde for menneskene, * hans kongedømmes prægtige herlighed.
144:13 Dit kongedømme består i al evighed, * dit herredømme i slægt efter slægt.
144:14 Alle Herrens ord står fast, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:14 Herren støtter alle, der falder, * og rejser alle de nedbøjede.
144:15 Alles øjne er rettet mod dig, * og du giver dem deres føde i rette tid.
144:16 Du åbner din hånd * og mætter alle skabninger med det, de ønsker.
144:17 Herren er retfærdig på alle sine veje, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:18 Herren er nær ved alle, der råber til ham, * alle, der råber til ham i oprigtighed.
144:19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, * han hører deres råb om hjælp og frelser dem.
144:20 Herren beskytter alle dem, der elsker ham, * men alle de ugudelige udrydder han.
144:21 Min mund skal forkynde Herrens pris, * alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thy kingdom, O Lord, is a kingdom for all ages.
|
Ant. Laudábo * Deum meum in vita mea.
Psalmus 145 [2]
145:2 Lauda, ánima mea, Dóminum, laudábo Dóminum in vita mea: * psallam Deo meo quámdiu fúero.
145:3 Nolíte confídere in princípibus: * in fíliis hóminum, in quibus non est salus.
145:4 Exíbit spíritus eius, et revertétur in terram suam: * in illa die períbunt omnes cogitatiónes eórum.
145:5 Beátus, cuius Deus Iacob adiútor eius, spes eius in Dómino, Deo ipsíus: * qui fecit cælum et terram, mare, et ómnia, quæ in eis sunt.
145:7 Qui custódit veritátem in sǽculum, facit iudícium iniúriam patiéntibus: * dat escam esuriéntibus.
145:7 Dóminus solvit compedítos: * Dóminus illúminat cæcos.
145:8 Dóminus érigit elísos, * Dóminus díligit iustos.
145:9 Dóminus custódit ádvenas, pupíllum et víduam suscípiet: * et vias peccatórum dispérdet.
145:10 Regnábit Dóminus in sǽcula, Deus tuus, Sion, * in generatiónem et generatiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Laudábo Deum meum in vita mea.
|
Ant. I shall praise the Lord * in my life.
Psalm 145 [2]
145:2 Min sjæl, lovpris Herren! Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever, * jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
145:3 Stol ikke på stormænd, * på mennesker, de kan ikke frelse.
145:4 De udånder og vender tilbage til jorden, * og den dag er deres planer blevet til intet.
145:5 Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren, hans Gud, * ham, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,
145:7 Ham, som bevarer sin troskab til evig tid, som skaffer de undertrykte ret * og giver de sultne føde.
145:7 Herren sætter de fangne i frihed, * Herren åbner de blindes øjne,
145:8 Herren rejser de nedbøjede, * Herren elsker de retfærdige.
145:9 Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, * men fører de ugudelige på vildspor.
145:10 Herren er konge for evigt, din Gud, Zion, * i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I shall praise the Lord in my life.
|
Ant. Deo nostro * iucúnda sit laudátio.
Psalmus 146 [3]
146:1 Laudáte Dóminum quóniam bonus est psalmus: * Deo nostro sit iucúnda, decóraque laudátio.
146:2 Ædíficans Ierúsalem Dóminus: * dispersiónes Israélis congregábit.
146:3 Qui sanat contrítos corde: * et álligat contritiónes eórum.
146:4 Qui númerat multitúdinem stellárum: * et ómnibus eis nómina vocat.
146:5 Magnus Dóminus noster, et magna virtus eius: * et sapiéntiæ eius non est númerus.
146:6 Suscípiens mansuétos Dóminus: * humílians autem peccatóres usque ad terram.
146:7 Præcínite Dómino in confessióne: * psállite Deo nostro in cíthara.
146:8 Qui óperit cælum núbibus: * et parat terræ plúviam.
146:8 Qui prodúcit in móntibus fænum: * et herbam servitúti hóminum.
146:9 Qui dat iuméntis escam ipsórum: * et pullis corvórum invocántibus eum.
146:10 Non in fortitúdine equi voluntátem habébit: * nec in tíbiis viri beneplácitum erit ei.
146:11 Beneplácitum est Dómino super timéntes eum: * et in eis, qui sperant super misericórdia eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deo nostro iucúnda sit laudátio.
|
Ant. To our God * be joyful and fitting praise.
Psalm 146 [3]
146:1 Det er godt at lovsynge vor Gud, * det er herligt med dejlig lovprisning.
146:2 Herren genopbygger Jerusalem * og samler Israels fordrevne.
146:3 Han læger dem, hvis hjerte er knust, * og forbinder deres sår.
146:4 Han bestemmer stjernernes tal * og kalder dem alle ved navn.
146:5 Vor Herre er stor, mægtig i styrke, * hans indsigt er uden mål.
146:6 Herren bringer de hjælpeløse på fode, * men de uretfærdige slår han til jorden.
146:7 Stem i med takkesang til Herren, * lovsyng vor Gud til citer!
146:8 Han dækker himlen med skyer, * han skaffer jorden regn,
146:8 Han lader græs spire frem på bjergene, * og planter til tjeneste for mennesker,
146:9 Han giver kvæget dets føde, * og ravnene, hvad de skriger efter.
146:10 Herren bryder sig ikke om hestens styrke, * han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft,
146:11 Men han glæder sig over dem, der frygter ham, * og som venter på hans trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. To our God be joyful and fitting praise.
|
Ant. Lauda, * Ierúsalem Dóminum. ‡
Psalmus 147 [4]
147:1 Lauda, Ierúsalem, Dóminum: * ‡ lauda Deum tuum, Sion.
147:2 Quóniam confortávit seras portárum tuárum: * benedíxit fíliis tuis in te.
147:3 Qui pósuit fines tuos pacem: * et ádipe fruménti sátiat te.
147:4 Qui emíttit elóquium suum terræ: * velóciter currit sermo eius.
147:5 Qui dat nivem sicut lanam: * nébulam sicut cínerem spargit.
147:6 Mittit crystállum suam sicut buccéllas: * ante fáciem frígoris eius quis sustinébit?
147:7 Emíttet verbum suum, et liquefáciet ea: * flabit spíritus eius, et fluent aquæ.
147:8 Qui annúntiat verbum suum Iacob: * iustítias, et iudícia sua Israël.
147:9 Non fecit táliter omni natióni: * et iudícia sua non manifestávit eis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauda, Ierúsalem Dóminum.
|
Ant. Praise the Lord, * O Jerusalem.
Psalm 147 [4]
147:1 Jerusalem, lovsyng Herren! * Lovpris din Gud, Zion!
147:2 For han har gjort dine portslåer stærke * og velsignet dine sønner i dig.
147:3 Han skaber fred i dit land * og mætter dig med hvedens fedme.
147:4 Han sender sit ord ud over jorden, * hurtigt løber hans befaling.
147:5 Han lader sneen falde, som var det uld, * og spreder rim, som var det aske,
147:6 Han slynger hagl, som var det brødkrummer; * hvem kan holde stand mod kulden fra ham?
147:7 Når han sender sit ord, smelter sneen, * når han lader vinden blæse, risler vandene igen.
147:8 Han forkynder sit ord for Jakob, * sine love og bud for Israel.
147:9 Det har han ikke gjort for noget andet folk, * de kender ikke hans bud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Praise the Lord, O Jerusalem.
|
Capitulum Responsorium Hymnus Versus {ex Proprio de Tempore}
1 Thess 4:1
Fratres: Rogámus vos, et obsecrámus in Dómino Iesu: ut, quemádmodum accepístis a nobis, quómodo vos opórteat ambuláre, et placére Deo, sic et ambulétis, ut abundétis magis.
℟. Deo grátias.
℟.br. Scápulis suis * obumbrábit tibi.
℟. Scápulis suis * obumbrábit tibi.
℣. Et sub pennis eius sperábis.
℟. Obumbrábit tibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Scápulis suis * obumbrábit tibi.
Hymnus
Audi, benígne Cónditor,
Nostras preces cum flétibus,
In hoc sacro ieiúnio
Fusas quadragenário.
Scrutátor alme córdium,
Infírma tu scis vírium:
Ad te revérsis éxhibe
Remissiónis grátiam.
Multum quidem peccávimus,
Sed parce confiténtibus:
Ad laudem tui nóminis
Confer medélam lánguidis.
Sic corpus extra cónteri
Dona per abstinéntiam,
Ieiúnet ut mens sóbria
A labe prorsus críminum.
Præsta, beáta Trínitas,
Concéde, simplex Únitas;
Ut fructuósa sint tuis
Ieiuniórum múnera.
Amen.
℣. Ángelis suis Deus mandávit de te.
℟. Ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
|
Chapter Responsory Hymn Verse {from the Proper of the season}
1 Thess 4:1
For the rest therefore, brethren, we pray and beseech you in the Lord Jesus, that as you have received from us, how you ought to walk, and to please God, so also you would walk, that you may abound the more.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br He will overshadow * thee with his shoulders.
℟. He will overshadow * thee with his shoulders.
℣. And under his wings thou shalt trust.
℟. Thee with his shoulders.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. He will overshadow * thee with his shoulders.
Hymn
O kind Creator, bow thine ear
To mark the cry, to know the tear
Before thy throne of mercy spent
In this thy holy fast of Lent.
Our hearts are open, Lord, to thee:
Thou knowest our infirmity;
Pour out on all who seek thy face
Abundance of thy pardoning grace.
Our sins are many, this we know;
Spare us, good Lord, thy mercy show;
And for the honour of thy name
Our fainting souls to life reclaim.
Give us the self-control that springs
From discipline of outward things,
That fasting inward secretly
The soul may purely dwell with thee.
We pray thee, Holy Trinity,
One God, unchanging Unity,
That we from this our abstinence
May reap the fruits of penitence.
Amen.
℣. For he hath given his angels charge over thee;
℟. To keep thee in all thy ways.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Visiónem quam vidístis, * némini dixéritis, donec a mórtuis resúrgat Fílius hóminis.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Visiónem quam vidístis, némini dixéritis, donec a mórtuis resúrgat Fílius hóminis.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Tell the vision that ye have seen to no man, * until the Son of man be risen again from the dead.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Tell the vision that ye have seen to no man, until the Son of man be risen again from the dead.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui cónspicis omni nos virtúte destítui: intérius exteriúsque custódi; ut ab ómnibus adversitátibus muniámur in córpore, et a právis cogitatiónibus mundémur in mente.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who seest that we have no power of ourselves to help ourselves, keep us both outwardly in our bodies, and inwardly in our souls, that we may be defended from all adversities which may happen to the body, and from all evil thoughts which may assault and hurt the soul.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Si descendendum sit a choro, concluditur dicendo.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Et cum frátribus nostris abséntibus. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Then, in the public recitation of the Office, if the Community is to leave the Choir, the following Versicle is said.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. And with our brothers, who are absent. Amen.
|